Stolt.

Det er nogle vilde uger jeg går i møde. I går var jeg til åbent hus på VGHF, og fortælle om livet som 2.g'er. Jeg er lige kommet hjem efter en lang dag med skole og arbejde. Jeg har sluttet min dag af med at besøge den kære Mia, som den søde storesøster jeg nu er. Havde nu savnet det fæ. Men det var så den dag, nu står den bare på mere arbejde i morgen, mere skole, flere lektier og så skal jeg til at gå i krig med SRO. Pisse fedt. Det kører bare derud ad, I dag fik jeg nogle flere ting hjem jeg har bestilt, en kedel, wok og så synes min mor det kunne være sødt hvis jeg havde nogle små gafler med kager på, så det har jeg også nu, WHUW! Snart skal jeg ud at købe møbler, tingene er ved at være på plads, er klar til at tage kørekort, ja.. Folk sagde det var umuligt, men jeg tror faktisk det vil lykkedes mig. Man kan hvad man vil, hvis bare man er villig til at arbejde hårdt nok for det.
Det er en fantastisk følelse!

Liisa har endnu engang taget et billede af mig og gjort det rigtig fint.
Det er faktisk hende, der har taget de fleste billeder på min blog.
Der er nu ikke nogen der kan få mig til at føle mig smukkere end hende. Hurra for PhotoShop.  

Aalborg Musikfestival!

Musikken var så højt at min trommehinde skreg efter nåde.
Der var de mest fantastiske talentefulde unge musikkere. Dog var der de, som burde have venner der var gode nok til at sige: ''hey, måske skulle du prøve ludo istedet''. Sodavanden var så dyr, at ens pung smeltede og det fik titlen: 'Verdens dyreste sodavand'. ''Free hugs'' skildte i så store mængder, at man fik krammet alt fra små neon børn til store svedige mænd der tabte bukserne i dét andre rørte dem. En performance så vild, at hajhatte vældtede, guitar remme sprang og sangere hoppede rundt på scenen med blod i hele ansigtet. Der kom folk man ikke havde set i 100 år, det bragte både et smil frem, men det førte også til at man lettede en halv meter og skreg. Der var en salatbar så lækker, at vi brugte 64 kr. på salat og derefter var man villig til at kravle til Aalborg, for at få det igen. Et selvskab så fantastisk, at man ligger på gulvet og får six pack af at grine. Jeg fik en velkomst fra alle, der umuligt kunne have været varmere.

Jeg kunne skrive så meget mere, men alt i alt så har Aalborg musikfestival været så super fed, tak Liisa, fordi du tog mig med, tak for oplevelsen, de nye bekendtskaber og kvalitetstiden.
Om et år, gentager vi succesen, jeg elsker dig.

Et nyt kapitel....

En dag ad gangen Stef - Det er hvad jeg bliver ved med at sige til mig selv.
Jeg ved ærligt talt ikke om jeg skal føle mig lettet og smile eller om jeg egentlig bare burde få en lammer... Min far sagde altid til mig
''My darling daughter, everything happends for a reason''. Det har jeg valgt at leve efter, siden han sagde det til mig for første gang da jeg var helt lille. Jeg tror på der er en mening med alt det her. Jeg tror på at der er forskel på mennesker. Nogen mennesker skal blot have et lille klask over fingrene, for at lære deres lektie, og så er der sådan nogen som mig, folk der nærmest skal slås i hovedet med en spade op til flere gange før de fatter hvad der forgår omkring dem.
Jeg har altid skulle lære det på den hårde måde.

Min far er et meget bittert menneske.. Det ønsker jeg ikke at blive - men man har vel sine grunde..
En god veninde sagde til mig at jeg nu skal finde ud af, hvem jeg er og hvem jeg gerne VIL være. Jeg skal respekter mine behov og finde MINE værdier. Det har jeg tænkt mig at gøre. Du betød alt. 4 år er lang tid... jeg prøvede... jeg fejlede... men det går, nu vil jeg passe på mig selv, det kommer til at tage tid, 1 år måske mere? But thats life i guess, jeg håber at min tålmodighed vil bliver belønnet. Der er en mening med alt. Der var en mening med os og der er en mening med nu.

- Smil.