Aalborg Musikfestival!

Musikken var så højt at min trommehinde skreg efter nåde.
Der var de mest fantastiske talentefulde unge musikkere. Dog var der de, som burde have venner der var gode nok til at sige: ''hey, måske skulle du prøve ludo istedet''. Sodavanden var så dyr, at ens pung smeltede og det fik titlen: 'Verdens dyreste sodavand'. ''Free hugs'' skildte i så store mængder, at man fik krammet alt fra små neon børn til store svedige mænd der tabte bukserne i dét andre rørte dem. En performance så vild, at hajhatte vældtede, guitar remme sprang og sangere hoppede rundt på scenen med blod i hele ansigtet. Der kom folk man ikke havde set i 100 år, det bragte både et smil frem, men det førte også til at man lettede en halv meter og skreg. Der var en salatbar så lækker, at vi brugte 64 kr. på salat og derefter var man villig til at kravle til Aalborg, for at få det igen. Et selvskab så fantastisk, at man ligger på gulvet og får six pack af at grine. Jeg fik en velkomst fra alle, der umuligt kunne have været varmere.

Jeg kunne skrive så meget mere, men alt i alt så har Aalborg musikfestival været så super fed, tak Liisa, fordi du tog mig med, tak for oplevelsen, de nye bekendtskaber og kvalitetstiden.
Om et år, gentager vi succesen, jeg elsker dig.