I dag blev jeg hjemme. Jeg gad simpelthen ikke, én ting er at mit knæ er ved at falde af, noget andet er at mit hoved er ved at eksplodere. Så jeg har brugt min dag på at drikke te, ryddet op, tegnet videre på min dåbsgave til William og så har Nala og jeg fået sovet en masse. Igår træk tænder ud, men jeg tror for første gang nogen sinde, at du fortod, om ikke andet så er det første gang du har lyttet. Det sætter jeg pris på. Jeg vidste jeg ikke selv ville få nær så meget ud af det som du, men det at du tog de ting jeg sagde til eftertanke, betyder meget i sig selv. Jeg lærte ikke at forstå dig og din måde at handle på, jeg fik ikke hvad jeg vil kalde gode grunde, men jeg fik aflastet. Tak. Nu kan jeg slappe af, for nu ved du hvad jeg er gået igennem, hvad jeg har oplevet og hvad jeg mener om det.
So there you go - din længe ventet afslutning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar